Allergi overfor husdyr – find ud af med hvilke husdyr din familie risikerer at udvikle kæledyrsallergi

Har din familie husdyr i hjemmet, så bør du undersøge risiciene omhandlende allergi overfor husdyr. Allergi overfor husdyr er en stærkt generende allergi-form med fare for udvikling af astma.

Allergi overfor husdyr kaldes undertiden også for kæledyrs-allergi og opstår, når din krop har en overfølsom reaktion på allergener fra dine kæledyr. Disse allergener er typisk proteiner og kan især findes i dit kæledyrs urin, sved, skæl og hår.

Hvad er symptomerne ved allergi overfor husdyr?

Symptomerne ved allergi overfor husdyr kan både forekomme på din hud, i dine lunger og i næse og øjne. Typisk vil symptomerne starte med at komme som kløende øjne og næse, øjne som løber i vand, løbende næse samt nyseanfald. Derudover kan allergi-symptomerne også komme i form af kløende udslæt eller nældefeber, hvis du har rørt ved dit kæledyrs pels, eller hvis den har slikket på din hud.

Så frem sygdommen fortsætter sin udvikling, kan det resultere i vejrtrækningsbesvær, begyndende astma og regulære og potentielt farlige astma-anfald.

Hvad fremkalder allergi overfor husdyr?

Kæledyrsallergi bunder i en blanding af miljø og arvelige faktorer. Så frem der eksisterer allergi i din familie, så er der en større chance for, at du udvikler kæledyrsallergi – også selvom at de allergier, som er i din familie, ikke nødvendigvis er kæledyrsallergier, men blot er almindelige allergier mod for eksempel husstøv, pollen eller fødevarer.

Derudover har man naturligt nok en større risiko for at udvikle allergi overfor husdyr, jo mere man opholder sig sammen med sine kæledyr. Dette gælder især for børn, som på grund af deres følsomme fysiologi er langt mere modtagelige for allergi end voksne.

Kæledyrsallergi udvikles især i forbindelse med små gnavere såsom mus, marsvin, hamstere og rotter. Derudover kan denne allergiform ofte også udvikles ved hyppig kontakt med heste, hunde og katte. Fugle giver sjældent kæledyrsallergi, og allergi på grund af fisk, skildpadder og krybdyr forekommer næsten aldrig.

Behandling mod kæledyrsallergi

Hvordan din kæledyrsallergi udvikler sig afhænger af din omgang med kæledyr. Så frem du fortsætter med at omgå kæledyr i høj grad, så vil du over tid blive stadig mere overfølsom overfor dine køledyr. I starten af forløbet kan allergikeren ofte opholde sig adskillige timer tæt ved dyret, men hvis sygdommen fortsætter med at udvikle er i sidste ende få minutters ophold nær dit kæledyr nok til at fremkalde allergiske reaktioner.

Løsningen mod kæledyrsallergi er først og fremmest at undgå kontakt med hunde, katte, gnavere og lignende allergireaktionsfremkaldende kæledyr. Dette kan eventuelt indebære den følelsesmæssigt vanskelige besluting om at skille sig af med sine kæledyr. Derudover kan allergikeren også anvende medicin imod høfeber og astma til at afhjælpe symptomerne med kæledyrsallergi.